I forordet til den nye kliniske vejledning skriver DSAM blandt andet:
"Voksne patienter med symptomer fra øvre mave-tarm-kanal udgør en stor patientgruppe i almen praksis. Området er forbundet med store udgifter til sygedagpenge, lægekontakter, undersøgelser og ikke mindst til medikamentel behandling. Selv om området gennem årene har været genstand for stor opmærksomhed, har der ikke været konsensus i Danmark om udredning og behandling.
Formålet med denne vejledning har været at udarbejde en evidensbaseret klinisk vejledning om håndtering af voksne patienter med symptomer fra øvre mave-tarmkanal i almen praksis. Hovedvægten er lagt på udredning og behandling af patienter med dyspepsi, men der indgår også et selvstændigt afsnit om reflukssygdom.
I vejledningen skelnes således imellem udredning og behandling af henholdsvis dyspepsi og reflukssygdom, velvidende at der er et stort overlap i klinisk praksis."
Gennem interaktive algoritmer (flowcharts) og cases levendegør og eksemplificerer den supplerende e-udgave informationen i DSAMs Kliniske vejledning fra 2009 med titlen ”Dyspepsi - udredning og behandling af voksne med symptomer fra øvre mave-tarm-kanal”.
E-supplementet giver således prøver på den praktiske brug af vejledningen i forhold til algoritmer og cases.
E-supplementet indledes med en kort gennemgang af symptomer på dyspepsi. Derefter findes to interaktive algoritmer til hhv. udredning og behandling af patienter med symptomer på dyspepsi, og behandling af patienter med symptomer relateret til ASA/NSAID-forbrug.
E-supplementet indeholder også tre cases med patienter fra almen praksis. En anamnese indleder casen og herefter skal man tage stilling til en række spørgsmål. Til hver valgmulighed gives en respons og selve casen afsluttes med en samlet opsamling.
Dansk Selskab for Almen Medicin har indtil nu udgivet cirka 20 kliniske vejledninger til landets praktiserende læger.
En klinisk vejledning indeholder ofte en systematisk beskrivelse af udredning og behandling af en given sygdom - ofte suppleret med flowcharts eller algoritmer, som de også kaldes.
En anamnese indleder casen og herefter skal man tage stilling til en række spørgsmål. Til hver valgmulighed gives en respons og selve casen afsluttes med en samlet opsamling
E-kurset er udviklet i tæt samarbejde mellem Lægeforeningen, DSAM, Dansk Almen Medicinsk Forskningsenhed (DAK-E) og MindMakers.
Kontakt:
MindMakers Aps
8619 9820, info@mindmakers.dk