Det samlede antal selvmord er faldet de senere år. Alligevel var der i 2005 i Danmark 628 mennesker, som begik selvmord. Det er betydelig flere end der slås ihjel i trafikken. Selvmord er omgivet med tabuer, tavshed og meget lidt medieomtale på trods af de voldsomme konsekvenser for de efterladte - og for samfundet.
Og selvmord har det ydermere med at gentage sig i de allerede ramte familier, så der er al mulig grund til at forebygge selvmordsadfærd. Og selvmord kan forebygges, men det kræver at man véd hvad man skal se efter. Og at man er klar over, at der er forskelle på på unge og ældres selvmordsadfærd. Dét er E-kurset med til at synliggøre.
Lægens rolle i patientens liv
Den praktiserende læge er én af nøglepersonerne i forebyggelsen af selvmord. Lægen ser ofte de unge patienter i forbindelse med udstedelse af kørekort, konsultation i forbindelse med at den unge kvinde skal have P-piller, kønssygdom eller andet. Og de ældre ses ofte i konsultationen i forbindelse med normal aldring.
Tegn på ændret adfærd
E-kurset skærper lægens opmærksomhed på de små tegn, der kan være forløberen for udvikling af suicidal adfærd. De unge oplever det omgivende samfunds krav og har problemer med at leve op til dem. Sakker bagud i skolen, føler sig stressramte eller føler, at de ikke slår til. Selvskærende adfærd er et andet og meget synligt tegn.
Hos især den ældre mand kan tab af hustru give social isolation, tab af fysiske færdigheder kan udløse depression osv. I faser med store ændringer i livsvilkår skal læge og andre omkring patienten være særligt opmærksomme. De pårørende spiller derfor ofte også en stor rolle i forebyggelsen.
Indholdet er delt i en "yngre-del" og en "ældre-del" fordi selvmordsadfærd rent aldersmæssigt er vidt forskellig. Og kræver, at man som fagperson ser efter forskellige tegn.
Cases med unge og ældre
Fokus i E-kursets tre video-cases (to unge-cases og en ældre-case) ligger derfor på at vise, hvordan tre alment praktiserende læger på helt forskellige vis gennemfører samtalen med en muligt selvmordstruet person. Og på trods af forskelligheden i samtalerne, når de tre læger alle frem til konkret at vurdere risikofaktorer og dermed et adækvat grundlag for det videre forløb med patienten.
Videocases følges helt til dørs
I E-kurset præsenteres derfor fakta om selvmord blandt yngre, interviews med psykiatere og psykolog og der anvendes cases fra konsultationen i form af samtaler mellem læge og patienter (skuespillere). Hver case følges op med interview med den medvirkende læge og fagfolk, med særlig ekspertise i yngre og ældres typiske handlemønstre, når de "har ondt i livet".
Et tys-tys-emne
Selvmord er omgivet med tabuer, tavshed og meget lidt medieomtale på trods af de voldsomme konsekvenser for de efterladte - og for samfundet. Selvmord har det ydermere med at gentage sig i de allerede ramte familier, så der er al mulig grund til at forebygge selvmordsadfærd.
Også i Grønland bruges E-kurset
Kurset har vist sig meget anvendeligt i Grønland, hvor selvmordsraten er betydelig større end i Danmark, og hvor selvmord og selvmordsadfærd om muligt er endnu mere tabuiseret. Især har Elene Fleischer, forsker og ph.d., anvendt kurset i sin undervisning af fagfolk på sundhedsområdet.
Finansiering af kursus
Socialministeriet (nu Velfærdsministeriet) har finansieret kurset om selvmordsforebyggelse. Oprindelig blev midlerne tildelt hhv. Lægeforeningen (unge) og Center for selvmordsforebyggelse, Aalborg Psykiatriske Sygehus (ældre). Parterne har fælles udviklet kurset - organiseret i 2 adskilte styre/arbejdsgrupper.
MindMakers har produceret indhold til begge kurser og styret/koordineret produktionen.
Det samlede antal selvmord er faldet de senere år. Alligevel var der i 2005 i Danmark 628 mennesker, som begik selvmord. Det er betydelig flere end der slås ihjel i trafikken
Arbejdsgrupper, sparringspartnere og medvirkende i produktionen:
Styre- og arbejdsgruppe, ældre:
Styre- og arbejdsgruppe, yngre:
Sparringspartnere:
Medvirkende fagpersoner:
Skuespillere i de tre cases:
Kontakt:
MindMakers Aps
8619 9820, info@mindmakers.dk
Kurset er ikke offentligt tilgængeligt for tiden - du kan se to videoeksempler fra kurset i toppen af denne side.