Definitionen på sanseintegration
Vores evne til at forarbejde sanseoplevelserne på en hensigtsmæssig måde afhænger af, at vores sansesystem virker godt. Det kaldes for sanseintegration, og kan defineres som centralnervesystemets evne til at organisere og forarbejde input fra de forskellige sanser, og derefter udarbejde en passende respons.


Når sanserne sløves

Mennesker med skader i centralnervesystemet får ofte sanseintegrationsproblemer. Men også bare det at blive ældre, eller at blive immobil i længere tid, sløver vores sanser. Det betyder, at vi nogle gange kan se adfærd som er uhensigtsmæssig, fx udadreagerende eller selvskadende adfærd. Som oftest vil adfærden ikke være et udtryk for, at borgeren vil skade dig eller sig selv, men kan være et udtryk for nogle grundlæggende sansebearbejdningsproblemer. Adfærden kan derfor ses som kroppens måde at forsøge at kompensere på.

Sansehuset
For at visualisere principperne i sansearbejdet, kan vi prøve at se kroppen som et hus. Her bliver det tydeligt at huset skal have et fundament svarende til velfungerende sanser, hvor de tre kropssanser er de vigtigste. Hvis vi ikke har noget fundament, kan vi ikke begynde at bygge mure og tag på huset. Huset skal læses sådan, at hvis der er problemer med sanserne, begynder det at påvirke de funktioner som er i murene, på loftet og på taget af huset.

Viden om sanserne i den daglige pleje

Sanseintegration og sansestimulation kan vi vælge både som forebyggelse og behandling. Det er meget vigtigt at vi vælger aktiviteter og stimuleringsmetoder, som giver borgeren en god oplevelse og som vedkommende finder behagelige. Vælg altid aktiviteter der matcher borgerens ”hus”, og start arbejdet med at finde ud af om fundamentet er solidt.