MEDICINPÆDAGOGIK (2012)

  • Alt materialet ligger på Servicestyrelsens/Socialstyrelsens website. Inklusive cirka 10 PDF-filer til download. Det tilhørende hæfte kan bestilles i Servicestyrelsen. Grænsefladen på websitet er overskuelig og lige til at gå til uanset brugerbaggrund.

  • Videoen fortæller ganske kort om hvad medicinpædagogik er. Der krydsklippes mellem de medvirkende beboere på bosteder og fagfolk. En speak bærer det hele frem.

  • Annette skrev et brev, som hun læser op i denne video. Brevet har hun også læst for deltagerne på en række af de seminarer, der har været en del af hele udviklingsprojektet. De blev holdt på skift rundt omkring i projektkommunerne.

  • Optagelser af gruppepsykoedukation.Der medvirker fagfolk, skuespillere og en enkelt "lægmand". Vi arbejder med to kameraer.

RESUME

MÅLET: At lære brugere og ansatte i social- og behandlingspsykiatri hvordan styrkelse af brugerens egenomsorg kan styrke hele behandlingsindsatsen

Medicinpædagogik handler om at hjælpe mennesker med psykiske lidelser til at mestre deres eget medicinforbrug, så det bliver et middel til at komme sig og ikke blot et mål i sig selv.

De metoder der bliver brugt skal ruste den enkelte bruger, så han eller hun får større medindflydelse på behandlingen og indgår i et mere ligeværdigt samarbejde med professionelle i behandlingspsykiatrien

Psykoedukation som værktøj
I den proces er psykoedukation målrettet såvel borgere som pårørende et vigtigt element, idet der må fokuseres på motivationsskabelse og tilegnelse af nye mestringsstrategier, som giver borgere og pårørende flere handlemuligheder i forhold til at udøve selvbestemmelse og egenomsorg.

Medicinpædagogik som et andet værktøj
Et særskilt formål er dermed at udvikle og styrke indholdet i psykoedukationen på det medicinpædagogiske område i socialpsykiatrien. Målgrupperne er både brugere i socialpsykiatrien og fagfolk. Det sker blandt andet ved at udvikle og anvende nye undervisningskoncepter. Her er det videobaserede materiale kun ét enkelt element.

Læs mere

Region Midtjylland løste opgaven for Servicestyrelsen, så regionen bad MindMakers producere websitet med indhold (se linket nederst på siden). Det tilhørende hæfte er produceret af Kreativ Grafisk i Odense.

3 overordnede emner
Opgaven var, at udvikle grænsefladen på websitet og producere videomaterialet. Omkring 25 videofilm, der præsenterer "Den gode konsultation", "Gruppepsykoedukation" og "Komplementære strategier". Videoerne veksler mellem cases, reportage og gennemgang af teorien.

Websitet kommer bredt ud i Danmark
Websitet bruges i en lang række kommuner fordi de øvrige aktiviteter i projektet dokumenterer, at mange sindslidende kan få et godt liv og recovery, hvis de har en stabil og hensigtsmæssig anvendelse af medicin, som ikke kun er farmakologisk korrekt, men også tilpasset den enkelte borgers behov og forventninger.

Det lyder simpelt og logisk, men i virkelighedens verden kræver det arbejde med sig selv. Og med de personer, man som sindslidende har omkring sig: familie/pårørende, bostøttemedarbejder, psykiatriske sygeplejersker, psykiater m.f.l.

Fokus flyttes over på borgeren/brugeren
Samtidig med dette fokus på rehabilitering og medborgerskab lægges der vægt på, at behandlingen skal tilpasses den enkelte borgers behov og forventninger, for at den kan virke optimalt, og på at borgeren i højere grad får et medansvar for egen behandling. I et sådant pædagogisk perspektiv understøtter medicinen rehabilitering – den er et middel til at komme sig frem for et mål i sig selv.

Websitet bruges i en række kommuner fordi de øvrige aktiviteter i projektet dokumenterer, at mange sindslidende kan få et godt liv og recovery, hvis de har en stabil og hensigtsmæssig anvendelse af medicin, som ikke kun er farmakologisk korrekt, men også tilpasset den enkelte borgers behov og forventninger

Medvirkende


Produktionen er finansieret af Socialstyrelsen og projektet blev styret af Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland.

De bærende faglige kræfter er:

  • chefkonsulent Morten Greve
  • faglig leder Jens Hansen
  • seniorkonsulent Lisbeth Ørtenblad
  • MindMakers som de producerende

En følgegruppe holdt snor i det samlede projekt:

  • Kommunernes Landsforening, konsulent Thilde Lydiksen, Kontoret for Social- og Sundhedspolitik
  • SIND, Formand for SIND på Fyn Karen Thomsen
  • LAP (Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere), medlem af landsledelsen i LAP Olga Runciman
  • SL, Socialfaglig konsulent Ditte Sørensen
  • University College Lillebælt, konsulent Sinnet Bunde, Socialfaglig Afdeling, Sundhedsstyrelsen
  • Chefsygeplejerske Ruth Troelsen
  • Apotekerforeningen, sundhedspolitisk konsulent Lone Vinhard
  • Socialministeriets departement, chefkonsulent Bjørn West
  • Servicestyrelsen, fuldmægtig Helle Strunge

Vil du vide mere?

Kontakt:
MindMakers Aps
8619 9820, info@mindmakers.dk 

Link og downlooads

Se websitet Medicinpædagogik HER (åbner i nyt vindue)